Jagt på

 

Moskus

Sæl

Fiskeri

 

 


Lystfisker
 

I perioden mellem 1. maj og 30. august er det muligt at prøve kræfter med den smukke grønlandske fjeldørred, i én af de mange ørred elve eller søer i området.

Udover fisketegn er ørredfiskeriet i elvene og søerne inkluderet i prisen på en jagtrejse.

Hvis man ønsker det, kan man blive sejlet ud til en af jagthytterne i fjordene hvor man på egen hånd kan tage sine fisketure ud fra og overnatte i hytterne i nogle døgn. Vi vil sørge for at gæsten får noget proviant med og noget kommunikationsudstyr og der er et mindre gebyr for leje af hytterne.

Det samme gælder hvis man skulle have lyst til at bo mere primitivt i et telt i en spike-camp. Vi har telte og soveposer og kan anbefale at man slår teltene op i den betagende Qoornoq Fjord ved et elvleje tæt ved Søndre Qoornoq Isbræen, hvor det tillige er muligt at finde forstenede fossiler af fortidens fisk og skaldyr eller i den nærliggende dal ”Paradiset”.

Udover ørredfiskeri er det også muligt at komme på torske- eller dybhavsfiskeri i Arsuk området.

 

Udpluk fra galleriet   

 


Arctic Hunting Group tlf. +299 49 71 71 (GL) info@arctic-hunting-group.com